Pakhus 53

Kontorlokaler

Pakhus 53

I Nordhavn arbejder Fjord som underrådgiver til JL Engineering og i samarbejde med øvrige rådgivere med projektering af Pakhus 53 for bygherre By & Havn.

Pakhus 53 er et eksisterende efterkrigstid opført pakhus i insitu-støbte betonkonstruktioner.

Stueetagen, der tidligere er istandsat, har været i brug under renoveringen.

1. salen ombygges i nærværende projekt, med indskudt etagedæk og forberedt for opdeling til 3 lejemål, hver i grundplan ca. 40×40 m.

Der tilføres øverst en ny 2. sal, der ligeledes opdeles, i 2 lejemål, a ca. 60×40 m. 2. salen udføres som en stålkonstruktion, med lette ståldæk, stålbjælker og stålsøjler.

Derudover etableres der nye adgangsveje i form af særligt en ny hovedtrappe, nye elevatorskakte og opgradering af eksisterende bitrapper, der forlænges op til den nye 2. sal.

Den eksisterende konstruktion er eftervist dels for forøgede brandkrav, dels for at lasten fra den nye anvendelse og nye etager kan optages af den eksisterende konstruktion.

Projektet er klassificeret til konstruktionsklasse KK3.

Adresse: Pakhus 53, Klubiensvej, Nordhavn
Bygherre: Udviklingsselskabet By & Havn
Kunde: JL Engineering
Entreprenør: C. G. Jensen
Arkitekt: Rørbæk & Møller
Øvrige tilknyttede ingeniører: BHR Gruppen, JL Engineering, 360 Brandrådgivning
Størrelse: Ca. 18.000 m² kontor