Ollerup Plejecenter

Sundhed / pleje

Ollerup Plejecenter

På Ollerup Plejecenter projekterer Fjord en bygning til nye boliger på det eksisterende plejecenter i Ollerup på Fyn.

Byggeriet laves som en ny tilbygning i 2 etager i forbindelse med det eksisterende plejecenter. Fjord fungerer som ingeniørrådgiver i en delt rådgivningsaftale under Keld Hermann A/S som totalentreprenør.

Det nye byggeri indeholder 12 nye lejligheder samt fælles opholdsarealer, teknikarealer, depot mv. Der er høje tekniske krav til installationerne. Der bygges sammen med det eksisterende byggeri, således der er direkte forbindelse med de eksisterende rum og funktioner.

Byggeriet opføres som et betonelementbyggeri funderet på en opbanket sandpude og med selvbærende terrændæk op ad den eksisterende bygning, grundet risiko ved udgravning op ad eksisterende byggeri.

Projektet henføres til konstruktionsklasse KK2.

Projektet er modelleret i 3D i Revit, med jævnlige konsistens- og kollisionskontroller fagene imellem.

Adresse: Svendborgvej 16, 5762 Vester Skerninge
Bygherre: Svendborg Kommune / Ollerup Plejecenter
Kunde: Keld Hermann
Entreprenør: Keld Hermann
Arkitekt: Harrebek Arkitekter
Øvrige tilknyttede ingeniører: Ubbe
Størrelse: 4.500 m² boliger