Myhotel
Hotel
Alle referencer
Nybyg
Bolig
Erhverv
Offentlig
Renovering
Bolig
Erhverv
Myhotel
I Taastrup lidt udenfor København har Fjord projekteret de bærende konstruktioner til en ca. 1.700 m2 stor hotelbygning i 2 etager, forbundet til en tilsvarende hotelbygning via et nyt ståltrappetårn. Derudover består projektet af en tilbygning af et fællesareal til en eksisterende fællesbygning.
Projektet udføres med præfabrikerede rumstore moduler funderet på betonfundamenter i form af liniefundamenter rundt langs randene og punktfundamenter inde under bygningerne. Der er udvalgte steder suppleret med skruepæle i stål.
Fjord har været bygværksprojekterende og udarbejdet og certificeret alle statiske beregninger og konstruktionstegninger på projektet. Modulerne er afsnitsprojekteret af modulleverandøren i Litauen, og det danske ingeniørfirma AFM har været tilknyttet modulleverandøren med henblik på at sikre kvaliteten af deres statiske dokumentation.
Projektet som helhed er henført til konstruktionsklasse KK2.
Bygningerne certificeres ikke ift. DGNB, da det som sådan ikke tilfører værdi til projektet.
Det samlede CO2-aftryk er meget lavt ift. Bygningsreglementets krav på 12 kg CO2/m2/år.
Fjords samlede leverance består af projekt for bærende konstruktioner.
Adresse: Taastrup
Bygherre: Cento
Kunde: Cento
Entreprenør: Cento
Arkitekt: Holscher Nordberg
Øvrige tilknyttede ingeniører: UBBE
Størrelse: Ca. 2.000 m2, 1.700 m2 hotel og 300 m2 sekundære bygninger